UU Morsø Kommune Ungepakke

Formål

• Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
• Indsatsen over for unge, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate efter folkeskolen, skal være koordineret mellem UU, Jobcenter, Folkeskoler, PPR og Familieafdelingen
• For unge i udsatte positioner skal der sikres koordineret overgang til ungdomsuddannelse og etableres fornøden støtte på ungdomsuddannelsen (herunder i fritiden)
• Unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, får et helhedsorienteret, koordineret og individuelt tilpasset forløb
• Indsatsen mindsker tilgangen af unge til førtidspension

Målgruppe

• Unge, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af folkeskolen

Uddannelsesplanen bliver til sidst til det ansøgningsskema, som UU eller den ansvarlige skole skal – via www.optagelse.dk sende videre til den uddannelsesinstitution, som eleven har valgt som sin første prioritet.

Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger, der giver uddannelsesstedet bedre muligheder for at modtage og fastholde eleven i uddannelse. Det gælder blandt andet elevens mål for uddannelsen, behov for specialundervisning, særlig vejledning i overgangen, behov for mentorstøtte mv.

Den unge opfylder uddannelsespligten ved at følge sin uddannelsesplan.

En elev i 9. eller 10. kl. er uddannelsesparat, når eleven har de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

• Uddannelsesparathed skal vurderes generelt i forhold til henholdsvis erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser.
• En elevs uddannelsesparathed skal vurderes, når mindst ét af elevens uddannelsesønsker er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis en elev både har en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse blandt sine ønsker, skal paratheden vurderes i forhold til begge.
• En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, anses for uddannelsesparat, og der foretages ingen vurdering af uddannelsesparathed.
• Elevens uddannelsesparathed vurderes samtidigt med, at man udarbejder uddannelsesplanen i 9. eller 10.kl. Ved vurderingen skal UU inddrage kommunens muligheder for at yde støtte i overgangen til ungdomsuddannelserne.
• Hvis forældrene ikke er enige i UU’s vurdering af, at en elev ikke er uddannelsesparat, skal som hovedregel den uddannelsesinstitution, som eleven har som første prioritet, vurdere, om eleven er uddannelsesparat.


Organisering og praksisbeskrivelse

Den tværfaglige visitations – og rådgivningsgruppe:

Skoleledere deltager ad hoc i møderne vedr. elever fra pågældende skole – også med henblik på at sikre / forpligte til den tilrettelæggelse af det videre skoleforløb, der vurderes bedst at understøtte, at eleven bliver uddannelsesparat / uddannelsesmotiveret.

• Den tværfaglige visitations- og rådgivningsgruppes kompetencer og opgaver
• I relation til børn / unge, der vurderes at være i risiko for ikke at være uddannelsesparate efter 9./ 10. klassetrin:
• Træffe aftale om koordineret indsats, herunder evt. tilknytning af mentor eller aftale om primær kontaktperson
• I relation til børn / unge, der efter folkeskolens afslutning ikke umiddelbart er uddannelsesparate:
• Træffe aftale om koordineret indsats, herunder evt. tilknytning af mentor eller aftale om primær kontaktperson
• Andre opgaver / kompetencer:
• Sparring, erfaringsudveksling, udviklingsinitiativer inden for området
• Udarbejdelse af skabelon til statusbeskrivelser, opfølgninger m.v.
• Udarbejde opfølgningsmateriale til det politiske niveau, indsatser og økonomi.
• Samarbejde med ungdomsuddannelser
• Samarbejde med produktionsskole m.fl.


Handlemuligheder

Nedenfor er oplistet eksempler på handlemuligheder – listen er ikke udtømmende.

Muligheder i forhold til elever på folkeskolens ældste årgange, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved folkeskolens afslutning:

• Tilknytning af mentor
• Udvidet vejledningsforløb
• Erhvervsklasse
• Praktik- / arbejdsplads – evt. kombineret med, at praktikvært / arbejdsgiver har mentorfunktion
• Fritidstilbud
• Særligt tilpasset skoletilbud (anderledes tilrettelæggelse af skolegangen på elevens skole)
• Familiebehandling
• Deltagelse i gruppeforløb
• Misbrugsbehandling


Muligheder, hvis en elev ikke umiddelbart er uddannelsesparat efter folkeskolen:

• Specialundervisning og/eller mentorordning i forbindelse med start af ungdomsuddannelse
• 10 kl., der tilrettelægges m.h.p. at støtte udviklingen af de kompetencer, eleven har behov for at udvikle for at kunne blive uddannelsesparat i forhold til den ungdomsuddannelse, eleven ønsker (erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse)
• Erhvervsarbejde, evt. suppleret med mentorordning
• Produktionsskoleforløb / grøn linie – tilrettelagt m.h.p. at udvikle de kompetencer, eleven har behov for at udvikle for at kunne blive uddannelsesparat til den ønskede ungdomsuddannelse
• Tilbud om aktiv beskæftigelsesindsats (jf.§2a, stk.5)
• Ungdomshøjskole
• EGU
Jf. § 9 i Bekendtgørelsen om uddannelsesparathedsvurdering m.v. anses eleven for uddannelsesparat, når han/hun har gennemført de aftalte aktiviteter.