Kommunale mål

Kommunale mål for folkeskolerne:

De nationale mål præciseres lokalt, idet status i forhold til de enkelte delmål opgøres, og der med udgangspunkt heri fastsættes konkrete mål for progressionen på den enkelte skole for det enkelte skoleår.
På den enkelte skole fastsættes konkrete mål for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse.

For de øvrige fokuspunkter for udviklingen af folkeskolen jf. reformen fastsættes følgende:

Praksis i folkeskolen skal tage udgangspunkt i tænkningen og anvisningerne i Mosaikken

• Det systemiske – den relationelle tænkning
• Den anerkendende tilgang – den ressourceorienterede tænkning
• Et øget fokus på sproget – livet skabes gennem sproget
• Den narrative tilgang – livet skabes gennem vore fortællinger

Praksis skal bygge på forskningsresultater / evidens

Praksis skal være udviklingsorienteret

Praksis skal sikre

• At alle børn oplever at høre til i et fællesskab
• At alle børn udvikles fagligt og socialt i forhold til deres forudsætninger og potentialer
• At alle børn oplever at have en tæt, tryg og positiv kontakt til voksne

Praksis skal sikre

• At forældrene oplever sig set, hørt og respekteret
• At forældrene oplever sig inddraget som reelle og væsentlige samarbejdspartnere
• At forældrene oplever en åben og tillidsfuld dialog
• At forældrene oplever, at de også har pligter for deres børns skolegang

Det er derfor blandt andet centralt:

• At omdrejningspunktet for aktiviteterne i skolen er den enkelte elevs læring – og dermed konkrete læringsmål for den enkelte elev for det enkelte forløb
• At der sikres bedre undervisningsmiljø og læringsro i klassen
• At skoledagen er varieret og bl.a. fysisk aktivitet og praktisk undervisning har en central plads
• At erhvervsorientering prioriteres i skolens hverdag, bl.a. sådan at den praktiske undervisning også sker i et tæt samarbejde med virksomheder
• At der sker en øget inddragelse af it / digitale læringsmidler
• At der på den enkelte skole udarbejdes mål og principper for samarbejdet med kultur- og fritidslivet, erhvervslivet og ungdomsuddannelserne

Og at:

Det pædagogiske personale ( herunder ledelsen)

• Tager ansvaret for relationen til det enkelte barn på sig
• Anerkender og inddrager aktørperspektivet
• Reflekterer over egen praksis – alene og sammen med andre
• Indgår i et samarbejde præget af tillid, imødekommenhed og gensidig respekt
 
Mål for understøttende undervisning
 
Den understøttende undervisning skal bidrage til opfyldelsen af de tre helt overordnede mål i den nye folkeskolelov ved at:

Den understøttende undervisning sikrer, at alle elever er fysisk aktive mindst gennemsnitligt 45 min. om dagen.

Den understøttende undervisning medvirker til, at alle børn

• Oplever at høre til i et fællesskab / inkluderende læringsmiljøer
• Udvikles optimalt fagligt i forhold til deres forudsætninger og potentialer
• Oplever at have en tæt, tryg og positiv kontakt til voksne

Den understøttende undervisning bidrager til en mere afvekslende skoledag

Opfølgning på mål:

Af kvalitetsrapporten skal den enkelte skoles

• Status i forhold til de nationale mål
• Status i forhold til kommunale mål
• Handleplan for det videre arbejde fremgå.

I forbindelse med den politiske behandling af kvalitetsrapporten udpeges på baggrund af status og handleplaner særlige fokusområder for den enkelte skole.